DEBBIE GLEDORF
Født i 1961. Digter og forfatter.

Autodidakt kunstmaler; har gået i den hårdeste skole af alle - livets skole.

"Tiden sammen med mit livs kærlighed var ikke uden omkostninger. Jeg lærte meget,

- ikke blot om livets intensitet og passion; 

- den altoverskyggende og grænseløse kærlighed; 

men også tilværelsens sarte skrøbelighed stiftede jeg bekendtskab med. 

Fra den ene dag til den anden blev der vendt op og ned på alting.  

Min mand blev syg, og jeg blev ladt alene tilbage i et ufatteligt smertehelvede 

af sorg og savn.

Jeg sad den ene nat efter den anden - måned efter måned - 

i et stumt skrig midt på gulvet -

rungende min mands sidste ord i mine ører: Gid jeg turde fortælle verden, hvor højt, 

jeg elsker dig, men jeg har ikke styrke til at bekæmpe "dem" lige nu..........

P.t. kæmper jeg bravt for at bevare min tro på karma og skæbne og menneskehedens

troværdighed....

....og samtidig udvider jeg mine malerteknikker, så pludselig en dag er jeg nok der,

hvor selv min mand ville være stolt af mig.

Mit mål er at forbinde min forfattervirksomhed med min malervirksomhed, således

at ord og billeder taler for sig selv - og taler sammen -, samt at man vil finde

kunstværker, der i deres form udgør et maleri, hvor man mindst af alt ventede

at se det. 

Mine - i andres øjne - både gammeldags og idylliserede meninger om livet og

parforhold; om måden, vi skal behandle hinanden på, og værne om vores dyrebare

kærlighed, kan man sædvanligvis helt utilsløret se i alle værkerne.

Jeg stræber ikke efter den perfekte tegning af den perfekte krop – langt fra – 

jeg holder tværtimod af de skæve vinkler, den asymmetriske tegning, de forkerte 

forhold – for intet er perfekt her i verden – måske med undtagelse af den rene 

følelse af ømhed for et andet menneske – omsorg, ro, tryghed, stolthed."